Skovrejsning er en proces, der kan bidrage til at bekæmpe klimaændringer og øge biodiversiteten. Skovrejsning, også kendt som genplantning af skov, er den naturlige eller kunstige omdannelse af ubevokset jord til skov. I dette blogindlæg vil vi diskutere, hvad skovrejsning er, og hvordan det fungerer, de forskellige typer træer, du har brug for til din nye skov, og nogle andre overvejelser, inden du planter din nye skov!
Hvad er skovrejsning?
Skovrejsning er den naturlige eller kunstige omdannelse af træbevoksede arealer (normalt skov) til ikke-skovbevoksede arealer. Skovrejsning kan ske naturligt, f.eks. når græsarealer bliver tilgroet med buske og små træer, som efterhånden begynder at vokse til større træer, eller det kan ske bevidst ved at plante nye frøplanter på åbne marker. Ved at plante et stort antal småplanter på et enkelt stykke jord skal de vandes regelmæssigt, indtil de er etableret – denne proces foregår normalt over flere sæsoner, da planterne vokser med varierende hastighed afhængigt af deres art
Begrebet skovrejsning omfatter også genplantning af skov, hvor tidligere eksisterende skove, der er blevet reduceret til små lommer på grund af menneskelig ødelæggelse, vokser igen efter vellykkede genplantningsprojekter. Ved at genskabe sunde økosystemer kan vi øge biodiversiteten og bidrage til at afbøde klimaændringerne
Skovrejsning kan ske for at bekæmpe skovrydning, som er det modsatte af skovrejsning. Skovrydning sker, når jord, der engang var skov, omdannes til ikke-skovarealer, f.eks. landbrugsarealer eller græsarealer til husdyrhold – denne proces medfører ofte tab af levesteder og mindsker biodiversiteten
Skovrydningen er blevet anslået til 13 millioner hektar om året mellem 2000 og 2012 (FAO). Skovrejsning reducerer ikke direkte skovrydning, da den ikke kan genindvinde områder, der allerede er blevet skovryddet; skovrejsning bidrager imidlertid til at reducere kuldioxidemissionerne ved at binde atmosfærisk kulstof fra rådnende træer i gamle skove
Hvorfor skal du plante træer?
Skove er vigtige for at afbøde klimaændringerne, fordi træer optager kuldioxid fra atmosfæren og omdanner det til træ, grene, blade og rødder – dette kaldes “kulstofbinding”. Skovrejsning bidrager til at reducere koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren ved at fjerne nogle af disse gasser fra luften gennem fotosyntese. Træer reducerer også erosionen i områder, der er blevet skovryddet, eller som lider under ørkendannelse på grund af skovrydning
Forskellige skovtyper binder forskellige mængder CO²: tropiske regnskove kan fjerne op til 25 % mere kulstof om året end andre skove i gennemsnit (WWF)
En hektar skov kan lagre mellem 100-150 tons over en periode på 30 år, afhængigt af træart og placering! Det betyder, at man kan plante bare 100 træer og stadig hjælpe miljøet!
Desværre er skovrydning ansvarlig for op til 20 % af de globale kuldioxidemissioner (WWF). Skovrejsning kan forhindre dette ved at fjerne atmosfærisk kulstof fra luften – det er blevet anslået, at genplantningsprojekter i Brasilien har bidraget til at reducere koncentrationerne af drivhusgasser med ca. 200 millioner tons om året
Skovrejsning bidrager også til biodiversiteten, da der skabes nye levesteder med forskellige arter af planter og dyr – måske vil du plante frugtbærende træer, så du kan nyde deres velsmagende frugter senere hen! Skovbevoksede områder indeholder ofte en bred vifte af forskellige træarter, hvilket betyder, at de giver flere forskellige habitattyper end monokulturer som f.eks. plantager
